BM1106 Jægerstolen

Børge Mogensen skabte Jægerstolen i 1950, hvor designet blev præsenteret sammen med Jagtbordet, som en del af Mogensens jagttema på Københavns Snedkerlaugs Møbeludstilling. Carl Hansen & Søn reintroducerede Jægerstolen i 2019. Stolen forener det enkle med det komplekse i et stilrent design, der byder på overraskende og unikke detaljer. Udtrykket fremviser en taktil elegance og en stram silhuet og de eksklusive materialer – som kernelæder, stål, messing og massivt træ – taler for sig selv. Designet er skabt med komfort for øje og rygstykket er fleksibelt og følger kroppens bevægelser. Mogensens markante stil gjorde ham til en af de bærende kræfter bag Danish Modern og Jægerstolen var med til at definere designerens udtryk. Kvaliteten i håndværk og materialer understreger Mogensens tidløse æstetik og gør Jægerstolen til et funktionelt møbel, der holder i generationer. Jægerstolen fås i eg og valnød.

Vejl. pris fra 20.795,-