FJ4810 Sølvbord
Finn Juhl designede sølvbordet ‘Silver Table’ i 1948. Det ovale spisebord fra Onecollection er med udtræk, der forlænger bordet med to plader, hvor undstellet bliver stående. Bordet blev oprindeligt udført af snedkermester Niels Vodder i Rio-palisander. Bordet er inkl. to tillægsplader.
I bordpladen er nedfældet 30 plaketter af sterlingsølv. Af denne grund er bordet også kaldet Judasbordet. Det er enkelt og klassisk i sin form, men også ekstravagant på grund af de skønne detaljer og ikke mindst sølvplaketterne, der er spredt ud over bordpladen som en stjernehimmel.