j39 stolen
J39 er Børge Mogensens mest succesrige stol, inspireret af både læremesteren Kåre Klint og de amerikanske shakermøbler. Han tegnede den enkle fletstol, da han i 1940erne var chef for udviklingsafdelingen i det danske FDB-møbler hvor ambitionen var at gøre smukke kvalitetsmøbler tilgængelige for alle mennesker. Det lykkedes i høj grad med J39, som i dag er et klassisk inventar i alt fra kantiner og konferencesale til kirker og private hjem. Stolen fås med håndflettet sæde i naturfarvet eller sort papirgarn. Stolen er udført i massiv bøg eller eg, sæbe-behandlet eller lakeret samt i sort. Leverandør Fredericia Furniture.